KAMPTRÆNING (KUMITE)
I karate oversættes begrebet kumite som “kamptræning”. Kamptræning er enhver form for træning med en partner. Kumite er den eneste del af karate, der kræver en partner at træne med.
Begyndere og let øvede elever træner normalt yakusoku-kumite, eller “kamptræning med annoncering af angreb.” I denne type kumite annoncerer angriberen, hvad angrebet og målet vil være. Forsvareren skal derefter blokere eller undvige angrebet og starte et effektivt modangreb.
Øvede karateka’er træner jiyu-kumite, eller “fri-stils kamptræning.” I denne type kamptræning kastes angreb og kombinationer frit af begge partnere uden annoncering af angreb. I denne type kamptræning er god kontrol af største vigtighed.
Nedenfor følger de traditionelle metoder til Shotokan kumite træning.
- Kihon-Gohon-Kumite
- Kihon-Sanbon-Kumite
- Jiyu-Kumite
- Shiai-Kumite
- Oyo-Kumite
- Kihon-Ippon-Kumite
- Jiyu-Ippon-Kumite
KUMITE FOR BEGYNDERE:
Kihon-Gohon-Kumite
“Basis fem-trins kamptræning” praktiseres typisk af begyndere. Angriberen træder fremad med jodan-oi-zuki fem gange i træk. Forsvareren skal træde tilbage fem gange ved brug af den passende parade, normalt jodan-age-uke, efterfulgt af et modangreb, normalt chudan-gyaku-zuki. Forsvareren påtager sig derefter rollen som angriber, træder fem gange fremad med jodan-oi-zuki. Sekvensen gentages derefter med chudan-oi-zuki som angreb og chudan-soto-uke som forsvar. Fem-trins kamptræning er meget nyttig til at udvikle korrekt slag- og paradeteknik. Dens primære formål er dog at lære karateka’en at opretholde korrekt afstand fra modstanderen, mens man bevæger sig fremad og bagud.
KUMITE FOR LET ØVEDE:
Kihon-Ippon-Kumite
“Grundlæggende et-skridts kamptræning” undervises normalt på begynder- og mellemniveau. I denne form for kumite kan angriberen kun bruge ét angreb med ét skridt. Mange forskellige angrebsformer kan anvendes, såsom forskellige slag og spark, men kun én teknik ad gangen. Efter hvert enkelt angreb skal begge modstandere genstarte.
En-skridts kamptræning er meget nyttig til at lære eleven at modangribe hurtigt, hvilket forhindrer modstanderen i at starte et andet angreb. Det er på dette stadie af kumite, hvor forsvareren lærer tai sabaki, eller “kropsskift.” Dette sker, når karateka’en skifter fra angrebsaksen (dvs. bevæger sig væk), hvilket gør blokeringen næsten overflødig, og derefter leverer et modangreb. Som i alle kihon-kumite-sæt, starter forsvareren i en naturlig stilling, og grundteknikken opretholdes af begge deltagere.
Kihon-ippon-kumite træning giver redskaberne, der er nødvendige for jiyu-ippon-kumite.
Jiyu-Ippon-Kumite
“Fritstil en-skridts kamptræning” (også kendt som “semi-fri sparring”) ligner meget grundlæggende en-skridts kamptræning, bortset fra at i jiyu-ippon starter begge deltagere i jiyu-kamae (kampstilling). Efter hvert angreb og modangreb, der er lavet, vender deltagerne tilbage til jiyu-kamae positionen. Nogle gange udføres mere end ét modangreb. Jiyu-ippon undervises normalt til mellem- og øvede karateka. Selvom det bevæger sig lidt tættere på faktisk fri-kamptræning, er dette stadig en form for yakusoku-kumite (annonceret kamptræning). Jiyu-ippon undervises til elever i et forsøg på at lukke forskellen mellem grundlæggende yakusoku-kumite og jiyu-kumite (fri-kamptræning), hvilket letter overgangen fra det ene til det andet.
KUMITE FOR ØVEDE:
Jiyu-Kumite
Jiyu-Kumite kan oversættes til fri-kamptræning. Deltagerne begynder i kampstilling og kæmper mod hinanden ved hjælp af angreb og forsvar i fuld fart. Kun den letteste kontakt er tilladt, derfor er en høj grad af færdighed nødvendig. Med det sagt er fri-kamptræning normalt forbeholdt øvede karateka’er. Fri-kamptræning giver en fremragende mulighed for at teste ens færdigheder mod en anden person med fuld bevægelsesfrihed. Gennem jiyu-kumite-praksis forbereder man sig på shiai-kumite.
Shiai-Kumite
Shiai-kimite betyder ”Konkurrence-kamptræning”. Det er en kumite, der udføres ved turneringer. Det ligner en sport med regler og bestemmelser samt en vinder og en taber. Teknisk set kan alle kumite-sæt, selv dem for begyndere, udføres ved en turnering. Dog er shiai-kumite en betegnelse, der normalt forbeholdes turnerings-kampe. I JKA Shotokan karate er shiai-kumite enten shobu-ippon-kumite eller sanbon-shobu-kumite. Shobu-ippon-kumite er det samme som jiyu-kumite med én lille forskel; kampen udkæmpes for point, hvor en deltager vil blive erklæret som vinder. Shobu-ippon betyder “et-point kamp.” Vinderen er personen, der scorer et ippon (ét point) med en perfekt teknik. Enhver teknik, der anses for mindre end perfekt, vil score et waza-ari, eller halvt point. To waza-ari giver ippon, og kampen er vundet.
Sanbon-shobu-kumite er nøjagtig det samme som shobu-ippon, bortset fra at det refererer til en tre-points kamp. Dog refererer sanbon-shobu til “bedst 2 ud af 3” eller simpelthen flertallet af point (dvs. 2); derfor er den deltager, der først scorer to fulde point, erklæret som vinderen.
